Rejser

Skitur til Hemsedal

Hvert år tager vi på skitur til Hemsedal i Norge – en tur, der handler om mere end bare skiløb. Skituren er en af de rejser, hvor vi tager ud oplever nye ting og ryster fællesskabet sammen.  

Vi bor i hyggelige 14-mandshytter, hvor eleverne selv tager ansvar for at lave mad og holde orden – en sjov og lærerig del af turen. Her får vi tid til at hygge os, tage på kælkebakker, have sneboldkampe og selvfølgelig lære at stå på ski. Vi gør det sammen, lærer af hinanden og deler de små og store øjeblikke.

Under turen er der altid lærere til stede, som følger med og sørger for, at alle er trygge. Der vil også være undervisning i skigrupper, så alle føler sig godt forberedt. Vi kører aldrig alene, og vi står altid sammen i grupper. Sammen tager vi udfordringerne op, tester vores grænser og støtter hinanden.

Det er en fantastisk tur, som eleverne altid ser frem til.

Berlin

Hvert år tager vi på fælles årgangsrejse med 9. klasse – ofte til Berlin, en by fyldt med historie, kultur og liv.

Turen giver os chancen for at fordybe os fagligt, især i historie og samfundsfag. At stå på de historiske steder som Auschwitz eller ved Berlinmuren, at mærke historiens vingesus på de præcise steder, hvor begivenhederne fandt sted, giver en dybere forståelse, som ingen bog kan formidle på samme måde.

Men det er ikke kun de faglige oplevelser, der gør rejsen god. Det er nogle skønne dage, hvor fællesskabet i 9.klasse bliver styrket, hvor der er tid til sjove stunder og hvor eleverne kan få nye oplevelser, der rækker ud over klasseværelset.

10. Reach tur
Fra New York til Canada

Hvert år tager 10. Reach på en fantastisk rejse, der giver eleverne en uforglemmelig oplevelse. De sidste år har turen gået til storbyen New York, men i år venter en ny eventyrlig destination – Canada!

Turen til Canada bliver en spændende og anderledes oplevelse, hvor vi får mulighed for at udforske et helt nyt land, opleve storslået natur og lære om Canadas rige kultur og historie. 

Det er en tur, der både styrker fællesskabet i klassen og giver eleverne mulighed for at udvide deres horisont. De vil ikke kun opleve nye steder, men også få en helt særlig oplevelse sammen, som vil være med til at knytte bånd på tværs af klassen.

FRONT i Sydafrika

En af de store oplevelser på FRONT er turen til Sydafrika, hvor vi samarbejder med iThemba Projects – en kristen non-profit organisation, der arbejder for at bringe håb til Sweetwaters, et tidligere township. iThemba betyder håb på isiZulu, og det er netop håb, de bringer til området gennem praktisk hjælp, undervisning og aktiviteter for børn og unge.

På denne tur får du tæt fællesskab med de andre frontere og med de mennesker, vi hjælper. Du vil opleve, hvor meningsfuldt det er at tjene, hvor behovene er store, og komme tættere på Gud. Det er en rejse, der udfordrer dine grænser og giver dig mulighed for at lære både om dig selv og om at hjælpe andre. 

Er nysgerrig på at høre mere om FRONT, så læs mere her.