Hvorfor vælge Rudehøj? / Rammer og regler
Rammer og regler

Rammer og regler
Rudehøj efterskole er et dejligt sted. Vi er hjem, skole, arbejdsplads og fritidssted for ca. 150 mennesker dagligt. Vi er her alle sammen for at lære noget, udvikle os, have det sjovt og føle os trygge og godt tilpas. Respekt, tillid, opmuntring, omsorg og tilgivelse er nødvendigt for, at vi alle har det rart. Konflikter opstår mellem mennesker – også på Rudehøj, derfor er det vigtigt, at konflikterne løses på en ordentlig måde og med respekt for de involverede. Det er vigtigt, at medarbejdernes anvisninger følges lige meget, om du er enig eller er uenig i det anviste. For at sikre at RE er et rart sted at være arbejder vi ud fra nedenstående hovedregler. Vi forventer, at det overholdes, så vi kan bruge tid og energi på det gode og betydningsfulde ved efterskolelivet.
Vi vil altid gerne i mål med hele holdet – et godt efterskoleår er et helt efterskoleår.
Vores gældende rammer og regler har vi sat, for at skabe det bedst mulige efterskoleår for hele fællesskabet – og for at skabe tryghed hos jer forældre, der sidder derhjemme og har efterladt jeres skønne unge mennesker her på Rudehøj. Det er altså en vigtig og afgørende base for hverdagen på Rudehøj.