SPOR

Spor-timer

Når eleverne går fra fællestimer til sportimer, er det målet at undervisningen fra fællestimerne får flere lag på. Hvor fællestimerne giver eleverne en masse indtryk og fylder på med viden og refleksion, kan sportimerne på en særlig måde styrke elevernes mulighed for at lade tanker, tro, drømme og interesser komme til udtryk. Her får de lov til at dyrke et mindre interessefællesskab og lære en masse nyt – men de får også lov til at være udøvende og opleve, hvordan en praktisk udvidelse af deres undervisning kan se ud.

Sportimerne ligger spredt i det almindelige ugeskema– men derudover vil der i løbet af året være hele spordage, hvor der på en særlig måde er tid til
at fordybe sig, tage på tur, få besøg af gæsteundervisere eller lignende. Det kan være hvert spor for sig, men det kan også sagtens være flere spor, der går
sammen. 

Strukturen

Liv og Ledelse

Målet med sporets undervisning

Hvem er jeg, og hvor vil jeg gerne hen?
I mødet med de forskellige emner, vil den enkelte udfordres i at træffe bevidste valg og arbejde med at lede sig selv.

Øve sig i at forholde sig til forskellige emner og indgå i dialog med andre, samt opdage hvilke værdier og valg, der er vigtige i den enkeltes liv og hverdag.

Forståelse og genkendelse af menneskers liv, tanker og prioriteringer. Evne til at spejle sig i andres situation og derved kunne samtale med mange forskellige mennesker med mange forskellige historier og omstændigheder.

Få et større kendskab til Bibelen; kendskab til samtiden og kulturen Bibelen er skrevet ind i, overblik over indhold og relevans for i dag.

Opleve og få erfaringer med forskellige åndelige discipliner som f.eks. bøn, stilhed og meditation.

Øve sig i at planlægge og udføre forskellige tjenester i det kristne fællesskab; bl.a. gennem gudstjeneste, børneklubber i den lokale kirke eller SommerOase.

At arbejde med, hvordan den enkelte kan bidrage med noget af sig selv og sine evner i forskellige sammenhænge (lokalsamfund, egne relationer, kommende jobs, frivillighed osv.). Undersøge hvordan og øve sig i at gøre en aktiv forskel i verden.

Sport og Sundhed

Målet med sporets undervisning

Planlægge og gennemføre idrætslige aktiviteter med fokus på at skabe meningsfuldt samarbejde med foreninger og institutioner i Odder.

Opbygge og forbedre kroppens fysik gennem fokus på disciplin, styrke og udholdenhed.

Forstå og anvende almenmenneskelige mentale aspekter i nederlag/sejre, retfærdighed/uretfærdighed, frygt, vrede m.m..

Arbejde med progressiv udfoldelse i kendte og ukendte sportsgrene med fokus på samarbejde, motivation og kultur.

Opnå større kendskab til dilemmaer i kampens hede som sammenhold, konflikter og målsætning.

Anvende egne og fælles evner til gavn for andre.

Forståelse og anvendelse af forskellige sundhedsbegreber (fx også mental sundhed) med tanke på det sunde, meningsfulde liv.

Indgå i og bidrage til fællesskaber med både jævnaldrende, yngre og eksterne partnere.

Musik og Performance

Målet med sporets undervisning

Spille og synge i sammenspilssituationer og udvikle sig på egne instrumenter og vokal.

Komponere og arrangere sange – og musikstykker samt arbejde med studieindspilning og liveproduktion.

Udvikle scenisk udtryk, kropslig og mental tilstedeværelse og formidling til et publikum.

Planlægge, organisere og gennemføre musikalske arrangementer (fx skolekoncerter, i kirker eller institutioner). Dertil kommer PR, kommunikation og
SoMe.

Opnå større kendskab til musikteori, musikhistorie og musikkens anvendelse og betydning i vores tid.

Forholde sig til lovsang som genre og øve at spille og synge et formidlende budskab samt facilitere andres oplevelser med Gud gennem musik.

Anvende egne og fælles musikalske evner til gavn og værdi for andre – blandt andet for Rudehøjs elever, relevante institutioner i lokalmiljøet, i velgørende sammenhænge og i kirker.

Indgå i og bidrage til kreative fællesskaber med både jævnaldrende og eksterne partnere.